Version 2.1 · gældende fra 29. august 2026
BettorOS er et digitalt system til styring og analyse af betting-aktiviteter. Systemet anvendes primært som en del af Kova Academy-kurser, hvor deltagere lærer om responsible betting, odds-analyse og risikostyring i et uddannelsesmæssigt og analytisk øjemed.
Vi tager din ret til privatliv alvorligt og har udarbejdet denne privatlivspolitik for at informere dig om, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter dine personoplysninger i overensstemmelse med EU's Databeskyttelsesforordning (GDPR) og dansk databeskyttelseslovgivning.
Er du havnet her fra et henvisningslink?Politikken gælder også dig. Har du udfyldt en formular, fordi nogen har henvist dig, har du hverken en konto eller et kursus hos os – men vi opbevarer de oplysninger, du indtastede. Afsnit 3.8 beskriver hvilke, afsnit 5 hvem der har ansvaret for dem, og afsnit 8 hvordan du får dem udleveret eller slettet.
Dataansvarlig for BettorOS:
Kova Academy ApS
CVR-nr.: 46111540
Adresse: Lufthavnsboulevarden 6, Terminal 3, 4. sal, 2770 Kastrup
E-mail: info@kovaacademy.dk
Bemærk: BettorOS er udviklet og drives af Kova Academy. Selvom BettorOS fungerer som et selvstændigt digitalt system, er Kova Academy den juridiske enhed, der har ansvaret for behandlingen af dine personoplysninger.
BettorOS indsamler og behandler følgende kategorier af personoplysninger:
Bruger du BettorOS til at køre forløb for andre personer (i systemet kaldet «kunder»), indtaster du selv oplysninger om dem. Vi opbevarer dem på dine vegne:
Vi beregner en status for, hvor aktivt du bruger BettorOS. Den er udledt af oplysninger, vi allerede har, og gemmes ikke som en selvstændig vurdering af dig:
Se afsnit 4.1 om, hvad statussen bruges til.
GDPR kræver, at vi kan dokumentere et samtykke. Derfor registrerer vi, når du accepterer denne politik eller ændrer dit markedsføringssamtykke:
IP-adresse og browseroplysninger gemmes udelukkende som dokumentation for samtykket, kun ved samtykkehandlinger, og de slettes sammen med din konto.
Bruger du henvisningslinks, kan en affiliate dele et link, hvor en person selv kan indtaste sine oplysninger for at blive henvist til dig. Personen er på det tidspunkt endnu ikke kunde, og indsendelsen bliver ikke til en kunde, før du selv godkender den. Vi opbevarer følgende på dine vegne:
IP-adressen gemmes som dokumentation for samtykket og for at begrænse misbrug af det offentlige link. Oplysningerne bliver på henvisningen, også efter du har godkendt den, så du kan se hvor kunden kom fra. Afviser du en henvisning, bliver oplysningerne stående som afvist, indtil du sletter dem.
Har du udvidelsen med henviser-invitationer, kan en kunde i udbetalingsguiden sige ja til at få én e-mail om dit henviserprogram, når kunden er færdig. Du kan også selv oprette invitationen, hvis kunden har givet dig samtykke på anden vis. Vi opbevarer følgende på dine vegne:
Siger kunden ja, bliver kunden oprettet som affiliate hos dig med et henvisningslink, og linket sendes til kundens e-mail. Siger kunden nej, sendes der ikke mere. Sletter du invitationen eller kunden, slettes e-mailadressen med den. Provisionen aftales og udbetales af dig; BettorOS formidler ingen betaling.
Vigtigt om adgangskoder til bookmaker-konti: De brugernavne og adgangskoder til kundens bookmaker-konti, du indtaster, opbevares, så de kan vises i de vejledningslinks, du sender til kunden. Del kun de links med den kunde, de handler om, og genbrug aldrig en adgangskode, du selv anvender andre steder. Indtast kun oplysninger om en kunde, når kunden er informeret om det og har sagt ja.
Særligt om betting-data: De betting-data, du indtaster i BettorOS, er primært til uddannelses- og analyseformål. Indtast ikke flere oplysninger om en kunde, end forløbet kræver.
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål og på følgende retsgrundlag:
| Formål | Retsgrundlag (GDPR) |
|---|---|
| Oprettelse og administration af din brugerkonto | Kontraktopfyldelse (artikel 6, stk. 1, litra b) |
| Levering af BettorOS-platformen og dens funktioner | Kontraktopfyldelse (artikel 6, stk. 1, litra b) |
| Lagring og beregning af betting-data | Kontraktopfyldelse (artikel 6, stk. 1, litra b) |
| Kommunikation, support og fejlrettelse | Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f) |
| Sessionsoptagelse og fejlsøgning i operatør-appen (PostHog), så en support-sag kan genskabes | Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f) |
| Forbedring af systemets funktionalitet og brugeroplevelse | Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f) |
| Sikkerhed og forebyggelse af misbrug | Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f) |
| Anonymiseret dataanalyse og statistik | Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f) |
| Overholdelse af lovkrav (f.eks. bogføring) | Lovkrav (artikel 6, stk. 1, litra c) |
| Beregning af din aktivitetsstatus, så vi kan hjælpe dig videre, hvis du går i stå | Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f) |
| Udsendelse af markedsføring på e-mail, tilpasset din aktivitetsstatus | Samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a) og markedsføringslovens § 10 |
| Dokumentation af dit samtykke | Retlig forpligtelse (artikel 7, stk. 1) |
Vi sender kun markedsføring til dig, hvis du udtrykkeligt har sagt ja til det. Du kan bruge BettorOS fuldt ud uden at sige ja, og det påvirker hverken din adgang, din pris eller den support, du får.
Statussen i afsnit 3.6 bruges to steder. For det første internt, så vi kan se, hvem der er kørt fast og har brug for hjælp. Det sker på baggrund af vores legitime interesse i, at systemet rent faktisk bliver brugt. For det andet, hvis og kun hvis du har givet samtykke, til at afgøre hvilke e-mails du får, så en ny bruger og en, der ikke har været aktiv i lang tid, ikke modtager det samme.
Statussen bruges ikke til at træffe afgørelser med retsvirkning for dig eller til at vurdere dig som person. Den påvirker ikke din adgang til BettorOS, og der er ikke tale om automatiske afgørelser efter GDPR artikel 22.
Du kan til enhver tid slå markedsføring fra under Profil → Indstillinger, eller via afmeldingslinket nederst i enhver markedsføringsmail. Det virker med det samme og kræver ingen begrundelse. At trække samtykket tilbage påvirker ikke lovligheden af de e-mails, vi har sendt inden da.
Når du er logget ind i BettorOS, kan vi optage din session og indsamle tekniske hændelser via PostHog, som hostes i EU. Formålet er at kunne genskabe en fejl, når du sender en rapport, og at finde tekniske exceptions. Det er ikke markedsføring, og det bruges ikke til at spore dig på tværs af andre websites.
Optagelsen viser det, du ser i den indloggede operatør-app (pipeline, beregner, udbetalinger, indtjening og tilsvarende sider). Vi knytter hændelser til din operatørkonto (bruger-ID og eventuelt navn og e-mail). Når du sender en fejlrapport, registreres et hændelsesspor med ticket-id, kategori, den side du stod på, og app-version — ikke selve rapportteksten eller debug-data.
Indtastningsfelter maskeres, herunder adgangskoder, login og beløb, du skriver i et felt. Vi sender ikke kundens gmail, brugernavn, adgangskode, noter, saldi, indsatser eller profit som egenskaber på hændelser. Offentlige kundeguides med delingslink (oprettelse, bet og udbetaling) optages ikke, fordi loginoplysninger dér kan vises i klartekst. Tekst, der allerede står synligt på en operatør-side — for eksempel et kundenavn i en liste — kan indgå i billedet af skærmen.
Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at yde support og rette fejl. Du kan gøre indsigelse efter GDPR artikel 21 ved at skrive til info@kovaacademy.dk. Se også afsnit 8.
Vigtigt: Vi behandler kun dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor. Hvis vi ønsker at behandle dine data til andre formål, vil vi informere dig herom og indhente dit samtykke, hvis det er påkrævet efter GDPR.
BettorOS er udviklet og ejes af Kova Academy. Hvis du er tilmeldt et Kova Academy-kursus, der anvender BettorOS, gælder følgende:
Kova Academy er dataansvarlig for både din kursusdeltagelse og din brug af BettorOS. Dette betyder, at vi har ansvaret for at sikre, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med GDPR.
Når du tilmelder dig et Kova Academy-kursus, får du adgang til BettorOS som en del af undervisningsmaterialet. Dine login-oplysninger og brugerdata deles mellem kurset og BettorOS for at sikre en smidig oplevelse.
Selvom BettorOS primært anvendes i forbindelse med Kova Academy-kurser, kan systemet også bruges selvstændigt af brugere, der har fået adgang via en invitation. I begge tilfælde gælder denne privatlivspolitik.
Ansvaret er delt, og det er vigtigt at holde de to ting adskilt:
Det betyder, at du selv har ansvaret for at have et lovligt grundlag for at behandle din kundes oplysninger, for at informere kunden om det, og for at besvare kunden, hvis vedkommende beder om indsigt eller sletning. Vi hjælper dig med det tekniske og udleverer på anmodning en databehandleraftale efter GDPR artikel 28.
Sletter du en kunde i BettorOS, sletter vi de oplysninger, du har indtastet om kunden. Sletter du din konto, slettes dine kunder med den.
Deler du et henvisningslink, kan en person selv indtaste sine oplysninger for at blive henvist til dig. Ansvaret ligger samme sted som for dine kunder:
Du har derfor samme forpligtelser som over for en kunde: et lovligt grundlag for at behandle oplysningerne, at kunne svare personen hvis vedkommende beder om indsigt eller sletning, og at slette dem når du ikke længere har brug for dem.
Sender du invitationer til dine kunder om at blive henviser, er det dig, der er afsender, og Kova Academy, der leverer mailen som databehandler. Det betyder:
For at levere BettorOS-platformen anvender vi en række databehandlere og tredjepartsleverandører. Disse virksomheder behandler kun dine personoplysninger på vores vegne og i overensstemmelse med vores instruktioner. Vi har indgået databehandleraftaler med alle relevante parter.
Formål: Hosting af database, brugerstyring og autentificering
Placering: EU-baserede servere (Frankfurt, Tyskland)
Privatlivspolitik: supabase.com/privacy
Formål: Hosting af webapplikation og API-endpoints
Placering: EU-servere (primært Frankfurt, Tyskland)
Privatlivspolitik: vercel.com/legal/privacy-policy
Formål: Valgfri login via Google-konto
Placering: Globalt (Google-servere)
Privatlivspolitik: policies.google.com/privacy
Formål: Anonymiseret trafikanalyse og performance-overvågning
Bemærkning: Indsamler ikke personhenførbare data
Privatlivspolitik: vercel.com/docs/analytics/privacy-policy
Formål: Sessionsoptagelse, exception-tracking og support-triage i den indloggede operatør-app (se afsnit 4.2)
Placering: EU Cloud (eu.i.posthog.com / eu.posthog.com)
Bemærkning: Behandler operatørens bruger-ID, navn og e-mail. Indtastningsfelter maskeres. Kundeguides med delingslink optages ikke. Bookmaker-login, saldi, indsatser og profit sendes ikke som hændelsesegenskaber.
Privatlivspolitik: posthog.com/privacy
Note om dataoverførsler: Vi bestræber os på at anvende EU-baserede tjenester, hvor det er muligt. Hvis data overføres til tredjelande uden for EU/EØS, sikrer vi, at der er implementeret passende beskyttelsesforanstaltninger, såsom EU-standardkontrakter eller tilstrækkeligheden-afgørelser.
Vi opbevarer dine personoplysninger kun så længe, som det er nødvendigt til at opfylde de formål, der er beskrevet i denne privatlivspolitik, eller som påkrævet af lovgivningen.
Opbevares så længe din konto er aktiv. Efter sletning af konto slettes data inden for 30 dage, medmindre lovgivningen kræver længere opbevaring (f.eks. bogføringslov: 5 år).
Opbevares så længe din konto er aktiv. Du kan til enhver tid slette individuelle kunder, bets eller beregninger via systemet. Efter kontosletning slettes alle betting-data inden for 30 dage.
Sikkerhedslog og aktivitetslog opbevares i op til 90 dage for at sikre systemets stabilitet og forebygge misbrug.
E-mailkorrespondance og support-henvendelser opbevares i op til 2 år fra sidste kontakt for at kunne yde support ved fremtidige henvendelser.
Indsendelser fra henvisningslinks opbevares, indtil den bruger der modtog dem, sletter dem, og de slettes under alle omstændigheder sammen med brugerens konto. En godkendt henvisning bevares sammen med den kunde, den blev til, så det kan ses hvor kunden kom fra.
Optagelser og tilhørende tekniske hændelser i PostHog opbevares i op til 90 dage, i tråd med vores log-data, medmindre en konkret support-sag kræver, at de holdes, indtil sagen er afsluttet. De slettes senest, når din konto slettes.
Anonymiserede statistikker (som ikke kan henføres til enkeltpersoner) kan opbevares uden tidsbegrænsning til analyseformål.
Automatisk sletning: Inaktive konti (ingen login i 24 måneder) vil modtage en påmindelse via e-mail. Hvis der ikke foretages login inden for 3 måneder efter påmindelsen, slettes kontoen automatisk.
Som registreret har du en række rettigheder efter GDPR. Du kan til enhver tid udøve disse rettigheder ved at kontakte os på info@kovaacademy.dk.
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, samt at få en kopi af disse.
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet eller at få suppleret ufuldstændige oplysninger.
Du har ret til at få slettet personoplysninger om dig, medmindre vi har lovhjemmel til at opbevare dem (f.eks. bogføringslov).
Du har ret til at begrænse behandlingen af dine personoplysninger i visse tilfælde, f.eks. mens vi undersøger rigtigheden af oplysningerne.
Du har ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, maskinlæsbart format (f.eks. JSON, CSV) og til at anmode om, at de overføres direkte til en anden dataansvarlig.
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger, når behandlingen er baseret på legitime interesser.
Sådan udøver du dine rettigheder:
Er du blevet henvist via et link?Dine rettigheder er de samme, men de skal rettes mod den person, der delte linket med dig – det er dem, der er dataansvarlig for dine oplysninger, ikke Kova Academy (se afsnit 5). Ved du ikke hvem det er, eller svarer de dig ikke, er du velkommen til at skrive til info@kovaacademy.dk, så hjælper vi dig videre. Du kan altid klage til Datatilsynet, uanset hvem der er dataansvarlig.
Vi har implementeret tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret adgang, tab, ødelæggelse eller ændring.
Ved mistanke om sikkerhedsbrud: Hvis du opdager uautoriseret adgang til din konto eller mistænker et sikkerhedsbrud, skal du straks kontakte os på info@kovaacademy.dk. Vi vil undersøge sagen omgående og træffe de nødvendige foranstaltninger.
BettorOS anvender cookies og lignende teknologier for at sikre, at platformen fungerer korrekt, og for at forbedre din brugeroplevelse.
Disse cookies er afgørende for, at websitet kan fungere korrekt. De kan ikke deaktiveres.
Opbevaringstid: Session-baseret eller op til 30 dage
Disse cookies gør det muligt for websitet at huske dine valg og præferencer.
Opbevaringstid: Op til 12 måneder
Disse cookies hjælper os med at forstå, hvordan brugere interagerer med platformen, så vi kan forbedre funktionaliteten.
Opbevaringstid: Op til 24 måneder (anonymiseret)
Disse cookies og tilsvarende lagring knytter din session til din operatørkonto, så en fejlrapport kan kobles til en optagelse. De er ikke anonymiserede.
Opbevaringstid: Identifikator indtil du sletter cookies eller logger ud i længere tid; optagelser op til 90 dage
Sådan administrerer du cookies:
Du kan til enhver tid slette cookies via din browsers indstillinger. Bemærk dog, at deaktivering af nødvendige cookies kan påvirke funktionaliteten af BettorOS.
De fleste browsere accepterer cookies automatisk, men du kan ændre dine browser-indstillinger til at afvise cookies eller til at advare dig, når cookies sendes til din enhed. Læs mere i din browsers hjælpefunktion.
Tredjepartscookies: BettorOS anvender ikke tredjepartscookies til markedsføring eller sporing på tværs af websites. De cookies og tilsvarende lagring, der sættes af tredjeparter, er fra Google OAuth (hvis du vælger at logge ind med Google), fra vores hosting-udbyder Vercel til anonymiseret analyse, og fra PostHog (EU) til sessionsoptagelse og fejlsøgning som beskrevet i afsnit 4.2.
Vi bestræber os på at opbevare og behandle dine personoplysninger inden for EU/EØS. Dog anvender vi enkelte tjenester, der kan involvere dataoverførsel til tredjelande.
Disse tjenester sikrer, at dine data forbliver inden for EU og er underlagt GDPR.
Google OAuth (USA)
Hvis du vælger at logge ind med din Google-konto, overføres visse oplysninger (navn, e-mail, profilbillede) til Google LLC i USA.
Sikkerhedsforanstaltninger: Google er certificeret under EU-US Data Privacy Framework og er omfattet af EU-standardkontrakter. Google's privatlivspolitik finder anvendelse: policies.google.com/privacy
Vores forpligtelse: Når vi overfører personoplysninger til tredjelande uden for EU/EØS, sikrer vi, at der er implementeret passende beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med GDPR artikel 44-50. Dette omfatter:
Minimering af dataoverførsler: Vi evaluerer løbende vores leverandører og søger altid EU-baserede alternativer, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Hvis du har bekymringer om dataoverførsler til specifikke tredjelande, bedes du kontakte os på info@kovaacademy.dk.
BettorOS er beregnet til voksne brugere over 18 år. Systemet behandler betting-relaterede data, og selvom det primært anvendes til uddannelses- og analyseformål, kræver vi, at alle brugere er myndige.
Vi indsamler ikke bevidst personoplysninger fra personer under 18 år. Hvis du er under 18 år, må du ikke oprette en konto på BettorOS eller anvende platformen.
Hvis vi bliver opmærksomme på, at vi har indsamlet personoplysninger fra en person under 18 år, vil vi slette disse oplysninger hurtigst muligt. Hvis du er forælder eller værge og opdager, at dit barn har oprettet en konto uden din tilladelse, bedes du kontakte os på info@kovaacademy.dk.
Vi forbeholder os retten til at opdatere denne privatlivspolitik fra tid til anden for at afspejle ændringer i vores praksis, lovgivning eller af andre operationelle, juridiske eller regulatoriske årsager.
Hver gang vi udsender en ny version:
Din adgang til BettorOS forudsætter, at du har accepteret den gældende version. Fortsat brug tæller ikke som accept: du skal aktivt bekræfte den nye version, før du kan komme videre i systemet. Ønsker du ikke at acceptere, kan du logge ud og kontakte os på info@kovaacademy.dk for at få din konto slettet.
Et markedsføringssamtykke er ikke en del af den accept. Siger du ja til den nye politik uden at sætte flueben ved markedsføring, får du fuld adgang til BettorOS uden at modtage markedsføring.
| Version | Gældende fra | Ændringer |
|---|---|---|
| 2.1 | 29. august 2026 |
|
| 2.0 | 1. august 2026 |
|
| 1.0 | 29. juni 2026 |
|
Hvis du har spørgsmål om denne privatlivspolitik, ønsker at udøve dine rettigheder efter GDPR, eller har en klage over vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os.
Virksomhed: Kova Academy ApS
CVR: 46111540
Adresse: Lufthavnsboulevarden 6, Terminal 3, 4. sal, 2770 Kastrup
E-mail: info@kovaacademy.dk
Hjemmeside: kovaacademy.dk
Hvis du mener, at vi behandler dine personoplysninger i strid med GDPR, har du ret til at indgive en klage til den relevante databeskyttelsesmyndighed.
Dansk tilsynsmyndighed:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Danmark
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Telefon: +45 33 19 32 00
Website: www.datatilsynet.dk
Vores forpligtelse: Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 30 dage, som krævet af GDPR. I komplekse sager kan fristen forlænges med op til 2 måneder, men du vil blive informeret herom og om årsagen til forsinkelsen.
Beskyttelsen af dine personoplysninger er en prioritet for os. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre vores sikkerhedsforanstaltninger og sikre, at vi overholder de højeste standarder for databeskyttelse.
Ved at bruge BettorOS viser du tillid til, at vi behandler dine data ansvarligt. Denne tillid tager vi meget alvorligt, og vi er forpligtede til at beskytte dit privatliv og dine rettigheder efter GDPR.
Hvis du på noget tidspunkt har spørgsmål, bekymringer eller forslag til, hvordan vi kan forbedre vores databeskyttelsespraksis, er du altid velkommen til at kontakte os.
God fornøjelse med BettorOS!
Denne privatlivspolitik er gældende fra den 29. august 2026.
Version 2.1 | BettorOS by Kova Academy